Thailand - fredag den 10. marts 2006
Til Phi Phi
Så var der dømt Phi Phi øerne.
Morgenmad kl. 06:30, for taxaen hentede os kl. 07:15 og tog os med på en længere tur mod havnen i Phuket. Undervejs skete der et trafikuheld lige foran os med en pickup, der vædrede en scooter. Det så nu ikke ud til, at manden på scooteren have taget skade, for han rejste sig op igen. Sejladsen til Phi Phi øerne foregik fra en ny havn helt uden for Phuket by. Så blev vi fri for at sejle en halv times tid i en kanal.
Vi fandt os en god plads bagerst på bådens panoramadæk og nød de ca. 2 timers sejlads, før vi skilte os af med de passagerer, der skulle på en dags sightseeingtur omkring Phi Phi øerne.
Ombord på vores båd var en mand, der ville sælge hotelværelser. Han kunne se på vores billetter, klistret på vores tøj, at vi skulle overnatte. Det lykkedes at undgå ham og de mange, der modtog os på molen, hvor vi lagde til. Vi var lettere chokeret over at se, hvordan øen så ud. Hele den ene side af øens flade område var stort set ryddet for butiksområde, hotelbungalows og en lokal landsby. Tilbage på et område på ca. 500 x 500 meter, var stort set kun det store hvide hotel og nogle vansirede palmer.
Ved enden af vejen, der fører op fra molen til indkøbsgaden, stod 7-eleven butikken som et monument for tsunamien. Selve bygningen stod men uden indmad. Til gengæld var alt stort set normalt langs handelsgaden ud mod det hotel, som vi boede på sidste gang. Det måtte have været mere i læsiden.
Vi gik ud mod Andaman Beach Resort og fandt nogle dejlige hytter lige ned til vandet. Pris 2000-2500 b. pr. nat, men kun med plads til 2. Da vi forespurgte, var flere i gang med at checke ind, så der var lidt panik i receptionen. Vi valgte derfor at fortsætte i varmen og konstaterede, at en række af de ting, vi kendte fra sidste tur til øerne, var på plads men også at nogle manglede. Hippie baren var der, vores massagehytte var væk. Også vores lokale butik var væk.
Vi endte for ?enden af vejen? ved hotellet fra sidst Andaman Beach Resort og bookede et værelse dér. Pyha hvor var det varmt. De skulle lige bruge 5 minutter på at indrette en ekstra seng i vores værelse, og vi trængte til en kold øl. Men der var ingen øl at købe i hotellets restaurant!
Stedet var blevet overtaget af muslimske ejere?
Så måtte vi videre mod centrum og Hippie baren var et naturligt alternativ. Den så også noget forandret ud. Der var blevet helt skikkeligt men noget af charmen fra sidste gang var bestemt forsvundet. Vi fortsatte ind mod ?centrum? og var spændte på, om H. C. Andersen restauranten stadig var at finde. JO ? sørme! Den var der. dog ikke med det kendte skagen stakit foran.
Vi spiste frokost. Nachos og fritter til mig, fish og chips til far og thairuller til mor. Da vi havde afgivet ordrer, så mor, at de også havde hvidløgsbrød. Det bestilte hun til os alle, så vi var godt mætte, da vi havde sat det meste af maden til livs.
Så søgte vi ned til havnen og tog en longtailbåd tilbage til hotellet. 240 b.
Vi blev sat af i vandkanten og løb op på værelset på meget varmt underlag. Heldigvis var der gang i aircondition, for vi kogte ganske simpelt. Far og mor sov lidt til middag, mens jeg fik en god time på langs med god bog. Da alle var på højkant, turde vi næsten ikke gå ud på grund af varmen. Det var vist godt, at vi kun skulle have en enkelt overnatning!
Kl. 16:30 tog vi mod til os og gik ned for at bade. Det var blevet lidt overskyet, og det gjorde godt. Så var det tid til at udforske øen nærmere. Der var ingen større forandringer at spore på den strækning, der lå tættest på hotellet. Men så snart vi kom ind på det smalle område, der udgør centrum, så det slemt ud. Ud over at over halvdelen af forretningerne var væk, var der store bare områder, som før var fyldt med lokale markeder og beboelse. På den strand, hvor tsunamien var skyllet ind, var der nu en teltlandsby og det var ikke et hotel men garanteret beboelse for mange af de lokale. Vi sad og blev helt trist til mode.
Vi gik videre rundt i byen og endte på en internetcafe, så Danmark kunne høre fra os. Internet kostede 2 b. pr. minut. Den samlede pris blev på 160 b. inkl. 2 Singha øl.
Vi havde bestilt aftensmad på H. C. Andersen kl. 20:30 og da vi nåede dertil, var restauranten næsten fyldt, men vores bord stod klar til os. Aftenens menu kom til at stå på schnitzel og 2 peberbøffer. Dertil husets vin, der smagte ganske udmærket.
Godt mætte vendte vi retur mod hotellet. Vi skulle lige have en drink på Hippie baren. Musikken var imidlertid så høj, så vi kunne ikke føre en samtale, så drinken blev skyllet ned.
På vej hjem ville vi handle 2 øl med hjem til værelset, så vi kunne få en godnatøl. Men vi måtte konstatere, at det ikke kun var hotellet, der var blevet muslimsk. Den nærmeste butik havde heller ikke øl, så jeg måtte tilbage til en Hippie butik. Hvis de ikke skulle have øl sådan et sted, hvem f?.. skulle snart ellers? Det havde de!
Vi sagde godnat før kl. 23:00. Vi havde allerede bestemt os for at tage den tidlige færge tilbage til Phuket. Vi havde set det vi ville på Phi Phi og det ville helt sikkert blive varmt at gå rundt på øen omkring middag igen i morgen.
